Forfatter: H.C. Andersen
Der var en gang en and, som havde en rede. I reden var der nogle æg, men det ene æg var stører en de andre æg. Og den ælling der kom ud af det store æg, var meget stører og grimmere end alle de andre ællinger. Så i hønsegården blev den nappet af alle de andre, og selv bonde pigen sparkede til den stakkels grimme ælling. Så ællingen blev så ked af det, at den flygtede. Den flygtede hen i mosen og gemte sig i nogle siv. Pludselig kommer en stærk vind, og ællingen må finde ly. Og derfor fandt den et lille hus, der boede en kone med sin kat og sin høne. Men hønen og katten driller også ællingen, og derfor går ællingen. Det blæser stadig, og derfor er det en hård tur ned i mosen. Men mosevandet er frosset til is, og der er kun et lille vandhul tilbage. Det svømmer ællingen i, men ællingen falder i søvn og fryser fast i isen. Næste morgen kommer en bonde og banker hul i isen, og tager ællingen med hjem. Men ællingen blev bange og flygtede ind imellem buskene i den nyfaldne sne. Der lå den ligesom i dvale. Og da den vågnede næste forår, vågnede den i en have. I haven var der også en sø, og i den sø var de smukkeste svaner. Og den tænkte de nok også ville drille den, men de var så flotte at den måtte svømme hen til dem. Men da den så sig i vandet, var den selv en flot ung svane.
Jeg kan godt lide den grimme ælling fordi den er sørgelig. ****½
Anmeldt af: Gry 10 år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar